Screening for tarmkræft
Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe, er risikoen for at udvikle tarmkræft 4 %. Hvis der er én i familien, som har haft tarmkræft, øges risikoen til 8 %. Er der flere i familien, som har udviklet sygdommen, er risikoen 15-20 %.
Colon - oversigt
Hvorfor bør der foretages screening?
Tarmkræft bliver ofte opdaget sent, fordi symptomerne optræder sent i forløbet. På det tidspunkt er sygdommen så fremskreden, at kun halvdelen af patienterne kan helbredes. Hvis tarmkræft påvises ved screening, d.v.s. når personen ikke har symptomer, vil ca. 80 % blive helbredt. Derfor benyttes screening for tarmkræft mere og mere. I Danmark vil dette også blive indført i løbet af de næste år-Sundhedsstyrelsen anbefaler nu screning for alle-læs mere her.
Screening for tarmkræft er ikke indført endnu , men du kan selv være aktivt opsøgende via din egen læge. Se hvad Kræftens bekæmpelse skriver om screening og specielt colon screening her .
I dag er kun 15 % af de påviste kræftknuder i et tidligt stadium, når man undersøger patienter med tarmsymptomer. En tidlig fjernelse af kræftknuden ved operation er den eneste behandling, der kan helbrede tarmkræft. Skal helbredelsen øges væsentligt, er det nødvendigt at undersøge personer med risiko for at udvikle tarmkræft. Dette bør gøres uanset, om de har tarmsymptomer eller ej.
Læs mere om kræft i colon her
Hvilken form for screening?
Der findes flere metoder til screening for tarmkræft .
Undersøgelse af afføringen for mikroskopiske mængder blod er den mest simple form for screening. Desværre bliver denne metode begrænset ved, at den kun kan påvise kræftknuder eller polypper når de bløder. Derfor påvises kun ca. 75 % af kræftknuderne og 10 % af polypperne ved denne metode.
Ved en sigmoideoskopi kan den nederste 1/3 af tyktarmen og endetarmen efterses. Da det er i denne del af tarmen, at de fleste dvs ca 75% af alle kræftknuder og polypper findes, kan man ved at kombinere en afføringsundersøgelse for blod med en sigmoideoskopi påvise næsten alle kræftknuder og mange polypper hos personer uden tarmsymptomer.
Coloskopi er den mest sikre metode til påvisning af kræft og polypper i hele tyktarmen og endetarmen. Denne undersøgelse anbefales til:
- alle med tarmsymptomer
- til personer hvor der ved en afføringstest er påvist blod
- til personer som tilhører en af de grupper, hvor der er høj risiko for at udvikle tarmkræft
Hvem bør screenes?
Der er forskel på screenings progammer fra land til land og også indenfor samme land.
Dette skyldes forskellig kapacitet og økonomisk prioritering.
Man er dog stort set enig om følgende:
Alle personer, som ikke tilhører nogen højrisikogruppe, bør fra 45-50 års alderen have foretaget afføringstest for blod hvert år og sigmoideoskopi hvert 4. år.Tilhører man en højrisikogruppe, eller har tarmsymptomer og/eller blod i afføringen, bør der foretages en koloskopi og tilbydes et screeningsprogram for fremtiden.
Hvornår tilhører du en højrisikogruppe?
- Hvis et nært familiemedlem såsom forældre/søskende har haft tarmkræft, bør du have samme screeningprogram, som personer uden for højrisikogrupperne. Screeningen begyndes dog 10 år før den alder slægtningen havde på diagnosetidspunktet
- Hvis der i mere end én generation har været 2 eller flere nære familiemedlemmer med tarmkræft, er du i risiko for at have den arvelige tarmkræft Hereditær Non-Polyposis Colorectal Cancer. Du bør da henvises til HNPCC - registeret på Hvidovre Hospital m.h.p. genetisk rådgivning. Det anbefales, at du får foretaget koloskopi hvert 2. år mellem 20 og 40 års alderen, og koloskopi hvert år fra 40 års alderen
- Hvis du har fået påvist polypper i tyktarmen eller endetarmen, bør du herefter få foretaget koloskopi med 1 - 4 års mellemrum afhængig af polyptype og antal
- Hvis du har fået fjernet en kræftknude fra tyktarmen eller endetarmen, bør du have foretaget koloskopi 3-6 mdr. efter operationen og herefter hvert 2-3. år
- Er du opereret for brystkræft, kræft i æggestokke eller livmoderkræft, har du en risiko på 15 % for at udvikle tarmkræft. Derfor bør du have foretaget koloskopi hvert 5. år
- Hvis du har haft kronisk tarmbetændelse (IBD) gennem mere end 10 år , har du øget risiko for at udvikle tarmkræft og bør derfor have foretaget koloskopi med jævne mellemrum
- Hvis du har sygdommen Familiær Adenomatøs Polypose i familien, bør du henvises til genetisk rådgivning og evt. genetisk test. Genbærere eller personer, hvor arveligheden er uklar, bør have foretaget sigmoideoskopi hvert år fra starten af puberteten. Hvis sygdommen påvises, bør tyktarm og endetarm fjernes for at undgå udvikling af kræft
Screening
Her på klinikken udføres ovenstående endoskopi kontroller samt blodprøve screening og UL.
Læs mere om kræft forskning, udredning samt behandling på den anderkendte store hjemmeside Cancer.org
