Fax: 56145066 Lokations nr: 5790000161294 SKS nr. : 2526 Mail: Ikke kontakt på mail Adresse: Solrød Center 46 A-1 tv. , 2680 Solrød (Ved siden af Nybolig)
Ferie:
Ved ferie henviser vi til nærmeste speciallæge på Sundhed.dk
Screening for tarmkræft Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe, er risikoen for at udvikle tarmkræft 4 %. Hvis der er én i familien, som har haft tarmkræft, øges risikoen til 8 %. Er der flere i familien, som har udviklet sygdommen, er risikoen 15-20 %.
Colon - oversigt
Hvorfor bør der foretages screening? Tarmkræft bliver ofte opdaget sent, fordi symptomerne optræder sent i forløbet. På det tidspunkt er sygdommen så fremskreden, at kun halvdelen af patienterne kan helbredes. Hvis tarmkræft påvises ved screening, d.v.s. når personen ikke har symptomer, vil ca. 80 % blive helbredt. Derfor benyttes screening for tarmkræft mere og mere. I Danmark vil dette også blive indført i løbet af de næste år-Sundhedsstyrelsen anbefaler nu screning for alle-læs mere her. Screening for tarmkræft er ikke indført endnu , men du kan selv være aktivt opsøgende via din egen læge. Se hvad Kræftens bekæmpelse skriver om screening og specielt colon screening her .
I dag er kun 15 % af de påviste kræftknuder i et tidligt stadium, når man undersøger patienter med tarmsymptomer. En tidlig fjernelse af kræftknuden ved operation er den eneste behandling, der kan helbrede tarmkræft. Skal helbredelsen øges væsentligt, er det nødvendigt at undersøge personer med risiko for at udvikle tarmkræft. Dette bør gøres uanset, om de har tarmsymptomer eller ej. Læs mere om kræft i colon her
Hvilken form for screening? Der findes flere metoder til screening for tarmkræft .
Undersøgelse af afføringen for mikroskopiske mængder blod er den mest simple form for screening. Desværre bliver denne metode begrænset ved, at den kun kan påvise kræftknuder eller polypper når de bløder. Derfor påvises kun ca. 75 % af kræftknuderne og 10 % af polypperne ved denne metode.
Ved en sigmoideoskopi kan den nederste 1/3 af tyktarmen og endetarmen efterses. Da det er i denne del af tarmen, at de fleste dvs ca 75% af alle kræftknuder og polypper findes, kan man ved at kombinere en afføringsundersøgelse for blod med en sigmoideoskopi påvise næsten alle kræftknuder og mange polypper hos personer uden tarmsymptomer.
Coloskopi er den mest sikre metode til påvisning af kræft og polypper i hele tyktarmen og endetarmen. Denne undersøgelse anbefales til:
alle med tarmsymptomer
til personer hvor der ved en afføringstest er påvist blod
til personer som tilhører en af de grupper, hvor der er høj risiko for at udvikle tarmkræft
Hvem bør screenes? Der er forskel på screenings progammer fra land til land og også indenfor samme land. Dette skyldes forskellig kapacitet og økonomisk prioritering. Man er dog stort set enig om følgende:
Alle personer, som ikke tilhører nogen højrisikogruppe, bør fra 45-50 års alderen have foretaget afføringstest for blod hvert år og sigmoideoskopi hvert 4. år.Tilhører man en højrisikogruppe, eller har tarmsymptomer og/eller blod i afføringen, bør der foretages en koloskopi og tilbydes et screeningsprogram for fremtiden.
Hvornår tilhører du en højrisikogruppe?
Hvis et nært familiemedlem såsom forældre/søskende har haft tarmkræft, bør du have samme screeningprogram, som personer uden for højrisikogrupperne. Screeningen begyndes dog 10 år før den alder slægtningen havde på diagnosetidspunktet
Hvis der i mere end én generation har været 2 eller flere nære familiemedlemmer med tarmkræft, er du i risiko for at have den arvelige tarmkræft Hereditær Non-Polyposis Colorectal Cancer. Du bør da henvises til HNPCC - registeret på Hvidovre Hospital m.h.p. genetisk rådgivning. Det anbefales, at du får foretaget koloskopi hvert 2. år mellem 20 og 40 års alderen, og koloskopi hvert år fra 40 års alderen
Hvis du har fået påvist polypper i tyktarmen eller endetarmen, bør du herefter få foretaget koloskopi med 1 - 4 års mellemrum afhængig af polyptype og antal
Hvis du har fået fjernet en kræftknude fra tyktarmen eller endetarmen, bør du have foretaget koloskopi 3-6 mdr. efter operationen og herefter hvert 2-3. år
Er du opereret for brystkræft, kræft i æggestokke eller livmoderkræft, har du en risiko på 15 % for at udvikle tarmkræft. Derfor bør du have foretaget koloskopi hvert 5. år
Hvis du har haft kronisk tarmbetændelse (IBD) gennem mere end 10 år , har du øget risiko for at udvikle tarmkræft og bør derfor have foretaget koloskopi med jævne mellemrum
Hvis du har sygdommen Familiær Adenomatøs Polypose i familien, bør du henvises til genetisk rådgivning og evt. genetisk test. Genbærere eller personer, hvor arveligheden er uklar, bør have foretaget sigmoideoskopi hvert år fra starten af puberteten. Hvis sygdommen påvises, bør tyktarm og endetarm fjernes for at undgå udvikling af kræft
Screening Her på klinikken udføres ovenstående endoskopi kontroller samt blodprøve screening og UL. Læs mere om kræft forskning, udredning samt behandling på den anderkendte store hjemmeside Cancer.org
Operation af lyskebrok
Ved lyskebrok forstås en udposning af bughinden indeholdende fx tarm i gennem et svagt område af bugvæggen i lyskeregionen. Optræder hyppigst hos mænd og i alle aldre.
Før operationen Anden medicin m.m.: Hvis De har pacemaker, er i behandling med blodfortyndende medicin (fx Magnyl eller Marevan), eller midler mod depression SKAL dette oplyses i god tid før operationen. Indkøb: Smertestillende - og eventuelt afføringsmedicin, der er aftalt med kirurgen. HUSK at tage eventuelt smertestillende medicin før operationen. Barber hårene af i området. Hjemtransport arrangeres med pårørende, taxa eller Falck. Snak med dit hospital om mere specifikke vejledninger i forbindelse med netop din operation.
Operationen
Aktuelt foretages operation for både lyskebrok og lårbrok som kikkert operation i fuld bedøvelse. Operationen foregår ikke hos os. Indgrebet udførtes tidligere i lokal bedøvelse ofte forudgået af indsprøjtning af beroligende medicin i åren. Huden over brokket blev åbnet og brokket fjernet.
Der indsættes altid et nylonnet, for at forhindre dannelse af et nyt brok.
Efter operationen (På hospitalet) Mod smerter: Fx kan anvendes Ibuprofen 600 mg 3 gange daglig i 3 dage, man skal starte 1 time før operationen. Derefter kan man tage Paracetamol, Kodimagnyl eller Ibuprofen efter behov.
Vi tilråder sengeleje til næste morgen.
Afføringsmedicin: På grund af tendens til forstoppelse efter operationen, anbefales det, at man den første uge tager fx svesker eller Magnesia tbl. 2 stk. om aftenen.
Forbinding: Det er tilladt efter første dag at tage brusebad - forbindingen fjernes efter 2 dage, med mindre andet er aftalt.
Restriktioner: På operationsdagen må man ikke selv køre bil, og man bør forholde sig i ro. Men allerede fra dagen efter er det vigtigt at bevæge sig.
Sygemelding: Det er tilladt at gå på arbejde dagen efter operationen, men de fleste foretrækker 1-2 uges sygemelding.
Komplikationer Mindre blodudtrædning i underhuden, eller mindre blodansamling under såret giver ofte en blå-sort misfarvning af huden helt ned på kønsorganerne, misfarvningen er uden betydning og forsvinder efter dage til uger.Snak med hospitalet, hvor indgrebet er udført om mere udførlig vejledning mht netop din operation. Større blodansamlinger eller betændelse i såret ses sjældent. Nyt brok samme sted, eller langvarige smerter er yderst sjældent. Søg læge: Ved tegn på større blødning eller betændelse skal kirurgen, vagtlæge eller skadestue straks kontaktes.
Hudtumorer
En hudtumor er hyppigst godartet men kan være ondartet (malign).
Godartet hudtumor (Nævus)
Eksempler på ondartede hudtumores
Malign (melanom)
Malign (Basaliom)
Malign (Basalcellecarcinom)
Før operationen
Ingen forberedelse - man vil kunne køre hjem selv efter operationen.
Undlad at tage blodfortyndende medicin 5-7 dage før indgrebet dvs. hold pause med f.eks.Marevan, Marcoumar samt Hjertemagnyl.
Operationen Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via stik i huden. Knuden fjernes igennem et snit i huden, som ofte kan lukkes med tråde.
Efter operationen Mod smerter: De første 2-3 dage efter operationen kan der være smerter, hvorfor man med fordel kan tage Paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil) og Ibuprofen (Ibumetin, Brufen).
Forbinding: Forbindingen fjerner du selv efter 2 dage. 10-12 dage efter operationen fjernes stingene evt her i klinikken, hvis suturene ikke er opløselige.
Restriktioner: Operations feltet bør skånes de første dage og holdes i ro. Undgå for meget sol på opererede områder de næste måneder.
Komplikationer: Mindre blodansamling eller blodudtrædning i underhuden er sjældent, men forsvinder af sig selv. Større blødning eller betændelse er yderst sjældent. Søg læge: Ved større blødning eller tegn på betændelse skal klinikken kontaktes. Når klinikken er lukket kontaktes vagtlægen, eller skadestuen.
Operation af knude i bryst
En knude i brystet består enten af fedt eller af kirtelvæv forandringer.Det er vigtigt, at der før evt fjernelse af en mærkbar knude i brystet, er foretaget mammagrafi, UL af mamma samt finnåls biopsi. Herefter kan det rigtige indgreb planlægges.
Før operationen Ingen - man vil som regel kunne køre hjem selv efter operationen.
Operationen Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via stik i huden. Knuden fjernes igennem et snit i huden, som lukkes med tråde.
Efter operationen Mod smerter: De første 2-3 dage efter operationen kan der være smerter, hvorfor man med fordel kan tage Paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil) og Ibuprofen (Ibumetin, Brufen). Kvinder kan med fordel bære BH også om natten de første 1-2 døgn.
Forbinding: Forbindingen fjernes efter 2 dage. Ti dage efter operationen fjernes stingene.
Restriktioner: Man bør holde sig i ro 2 døgn efter operationen.
Komplikationer Mindre blodansamling eller blodudtrædning i underhuden er sjældent, men forsvinder af sig selv. Større blødning eller betændelse er yderst sjældent. Søg læge: Ved større blødning eller tegn på betændelse skal kirurgen, vagtlægen, eller skadestuen kontaktes.
