• Forside
  • Coloskopi og Sigmoideoskopi (tyktarmsundersøgelse)

Coloskopi

Sigmoideoskopi eller coloskopi  (Koloskopi).
Undersøgelsen udføres med en lang bøjelig kikkert, hvor igennem der kan føres instrumenter til fx udtagning af vævsprøver eller fjernelse af polypper. For at folde tarmen ud blæses der luft i tarmen.
Luften suges ud ved undersøgelsens afslutning.
Undersøgelsen foretages for at afsløre, om der forandringer i tarmen (Divertikler, betændelse, polypper eller kræft). Sigmoideoskopi er undersøgelse af de nederste 40-60 cm af tyktarmen.
Koloskopi er undersøgelse af hele tyktarmen.

Du kan læse mere om de enkelte sygdomme på følgende links :

Divertikler i tyktarmen

Colitis Ulcerosa

Kræft i tyktarmen

Irritabel tyktarmen

Før undersøgelsen

Hvis De har pacemaker eller får blodfortyndende medicin, skal det oplyses før undersøgelsen.

Sigmoideoskopi: Udrensningen er  med Picoprep og tages afhængig af undersøgelses tidspunkt på dagen.Følg vejledningen i det medfølgende brev. Dagen før spises flydende kost,  og på selve dagen almindelig morgenmad.

Coloskopi:
De vil modtage en vejledning vedrørende selve undersøgelsen herfra .Udrensningen er  med Picoprep og tages afhængig af undersøgelses tidspunkt på dagen.Følg vejledningen i det medfølgende brev.
Flydende kost dagen før undersøgelsen. Der må spises helt normal morgenmad på undersøgelses dagen.

Eventuel hjemtransport efter undersøgelsen skal arrangeres, hvis der er givet beroligende medicin.

coloskopi

Undersøgelsen

Ved undersøgelsen ligger De på venstre side. Der kan ved undersøgelsen være ubehag fra luften, der blæses i tarmen, samt smerte på grund af træk i tarmen.
Sigmoideoskopi: Varer ca. 5-10 minutter
Coloskopi: Varer ca. 25-45 minutter, det kan være nødvendigt at give beroligende og/eller smertestillende medicin.

Hvis du vil se vide mere om coloskopi så kan du se en god video om coloskopi her

Efter undersøgelsen
Sigmoideoskopi:
De kan tage på arbejde efter undersøgelsen.
Coloskopi: Hvis De ikke har fået medicin i blodbanen i forbindelse med undersøgelsen, kan De eventuelt tage på arbejde, nogle foretrækker dog at hvile sig resten af dagen. Har De fået beroligende/smertestillende medicin - bør De ikke arbejde eller køre bil samme dag, og De skal sørge for transport hjem (pårørende eller Falck).

Komplikationer
Efter udtagning af vævsprøver kan der komme en lille smule blod i afføringen det første døgn. I særdeles sjældne tilfælde kan der efter polypfjernelse opstå kraftig blødning eller hul på tarmen, som vil kræve indlæggelse på hospitalet.
Søg læge: Skulle der efter polypfjernelse opstå blødning, smerter eller feber, skal De straks kontakte klinikken, vagtlæge eller skadestue.

Copyright © Kirurg Klinikken 2021 All rights reserved.

Sitemap
Designed by AHEADworX