Operation af lyskebrok

Ved lyskebrok forstås en udposning af bughinden indeholdende fx tarm i gennem et svagt område af bugvæggen i lyskeregionen.
Optræder hyppigst hos mænd og i alle aldre

Før operationen
Anden medicin m.m.: Hvis De har pacemaker, er i behandling med blodfortyndende medicin (fx Magnyl eller Marevan), eller midler mod depression SKAL dette oplyses i god tid før operationen.
Indkøb: Smertestillende - og eventuelt afføringsmedicin, der er aftalt med kirurgen. HUSK at tage eventuelt smertestillende medicin før operationen.
Barber hårene af i området.
Hjemtransport arrangeres med pårørende, taxa eller Falck.
Snak med dit hospital om mere specifikke vejledninger i forbindelse med netop din operation.

brok

Operationen

Aktuelt foretages operation for både lyskebrok og lårbrok som kikkert operation i fuld bedøvelse. Operationen foregår ikke hos os.
Indgrebet udførtes tidligere i lokal bedøvelse ofte forudgået af indsprøjtning af beroligende medicin i åren.
Huden over brokket blev åbnet og  brokket fjernet.

Der indsættes altid et nylonnet, for at forhindre dannelse af et nyt brok.

Efter operationen (På hospitalet)
Mod smerter: Fx kan anvendes Ibuprofen 600 mg 3 gange daglig i 3 dage, man skal starte 1 time før operationen. Derefter kan man tage Paracetamol, Kodimagnyl eller Ibuprofen efter behov.

Vi tilråder sengeleje til næste morgen.

Afføringsmedicin: På grund af tendens til forstoppelse efter operationen, anbefales det, at man den første uge tager fx svesker eller Magnesia tbl. 2 stk. om aftenen.

Forbinding: Det er tilladt efter første dag at tage brusebad - forbindingen fjernes efter 2 dage, med mindre andet er aftalt.

Restriktioner: På operationsdagen må man ikke selv køre bil, og man bør forholde sig i ro.
Men allerede fra dagen efter er det vigtigt at bevæge sig.

Sygemelding: Det er tilladt at gå på arbejde dagen efter operationen, men de fleste foretrækker 1-2 uges sygemelding.

Komplikationer
Mindre blodudtrædning i underhuden, eller mindre blodansamling under såret giver ofte en blå-sort misfarvning af huden helt ned på kønsorganerne, misfarvningen er uden betydning og forsvinder efter dage til uger.Snak med hospitalet, hvor indgrebet er udført om mere udførlig vejledning mht netop din operation.
Større blodansamlinger eller betændelse i såret ses sjældent. Nyt brok samme sted, eller langvarige smerter er yderst sjældent.
Søg læge: Ved tegn på større blødning eller betændelse skal kirurgen, vagtlæge eller skadestue straks kontaktes.

Copyright © Kirurg Klinikken 2021 All rights reserved.

Sitemap
Designed by AHEADworX