Smerter

Hvordan smertefri
Der er ved operationen anlagt en lokalbedøvelse som virker i op til 2-6 timer. Det betyder at du bekvemt  kan nå hjem. På et eller andet tidspunkt vil lokalbedøvelsen fortage sig. Det er vores erfaring at nogle herefter har ondt et døgn eller to - men der er store individuelle variationer. Sammen med vejledningen kan du få udleveret en recept på op til 3  smertestillende præparater. Køb evt. disse forud for operationen.
Smerter skal behandles straks (i virkeligheden bedst før) de fornemmes. Har smerterne først "fået rigtigt fat" kræver kroppen nemlig  højere doser.
Når vi benytter flere smertestillende midler er forklaringen at de indvirker forskellige steder på smertedannelsen. Samtidig virker de forstærkende på hinanden, således at man alt i alt har behov for mindre mængde medicin for at opnå god virkning.

Behandlingsforslag
• 1 tabl. Ibuprofen a 600 mg.  3 gange dagligt. Der startes i klinikken.
• 2 tabl. Pamol 500 mg 3 gange dagligt.Tabl udleveres i klinikken.
• evt 1 tabl. Nobligan 3 gange dagligt - men kun ved behov og er sjældent nødvendigt.
Der vil blive medgivet smertemedicin fra klinikken til de første dage.

Om medicinen
• Ibuprofen er et mildt smertestillende middel som ofte benyttes af gigtpatienter. Det har desuden en meget gunstig effekt direkte på det opererede væv.
Ipren

 


• Panodil er ligeledes en mild smertestillende tablet. Giver som regel ingen bivirkninger. Tag højst 6 tabletter dagligt.

pamol

 

 

• Nobligan er et stærkt smertestillende middel uden at være morfika. Det er ikke sikkert at du har behov for Nobligan som kan have bivirkninger i form af kvalme, opkastning, træthed og svimmelhed. Nobligan må ikke tages sammen med visse typer af depressionsmidler (MAO-hæmmere).. Især ældre bør være forsigtige. Forsøg med en enkelt for at se hvordan den virker på dig. Nobligan er mærket med trafiktrekant - d.v.s. at bilkørsel, betjening af maskiner m.v. frarådes.

Copyright © Kirurg Klinikken 2021 All rights reserved.

Sitemap
Designed by AHEADworX